Danish Derby Horse Shows inviterer endnu en gang ponyerne velkommen på Vilhelmsborg til vores populære c-stævne.
Fra 24. november - 1. december 2024
Kingsland Christmas Warm Up er et af landets største c-spring stævne for ponyer, samt et utroligt populært stævne blandt ponyrytterne.
Stævnets popularitet skyldes bl.a. at stævnet er målrettet springryttere på flere niveauer med klasser fra LB til MB. Vi har ordnede forhold, med engagerede hjælpere, officials og sponsorer, der sørger for, at alle får den bedst oplevelser i den flot pyntet ridehal på Vilhelmsborg.
Vi forsøger at afvikle stævnet som var det et Europamesterskab, bare på LB niveau. Kingsland Christmas Show Warm Up Pony er nemlig for alle.
Rich Stables & Laudrup-Dufour Prisen hylder hestevelfærd ved Christmas Warm Up Pony
I forbindelse med årets Kingsland Christmas Warm Up Pony får hestevelfærd og harmonisk ridning en særlig plads i rampelyset, når den nye Rich Stables & Laudrup-Dufour Prisuddeles.
Prisen, som er en hyldest til exceptionel hestevelfærd og flot, harmonisk ridning, gives til den ekvipage, der i Sølvturens kvalifikationerne udviser det bedste samspil mellem rytter og pony. Det er en pris, der understreger vigtigheden af god horsemanship og balanceret præstation – værdier, der ligger til grund for både sporten og dens fremtid.
Udvælgelse og prisoverrækkelse
Stævnets dommere og tekniske delegerede (TD) står for at indstille og udvælge vinderen. Prisen uddeles i forbindelse med finalen til årets Sølvtur, som finder sted lørdag under Kingsland Christmas Warm Up Pony. Vinderen modtager både anerkendelse og et gavekort til en valgfri butik her ved Christmas Show.
Bag prisen
Rich Stables & Laudrup-Dufour Prisen har lavet prisen til formål at fremhæve og belønne det bedste inden for hestevelfærd og ridningen under Kingsland Christmas Show Warm Up Pony.
"Med denne pris ønsker vi at sætte fokus på det essentielle fundament i vores sport – nemlig hestens velfærd og glæden ved harmonisk ridning. Vi håber, at dette kan inspirere alle til at stræbe efter de højeste standarder, ikke blot i konkurrencen, men også i den daglige omgang med vores heste."